En Italiener i Taastrup

I vor alfabetiske gennemgang af historien bag kommunens vejnavne er vi nu nået til Sankt Bendts Alle, som i 1965 blev navngivet sammen med 3 andre veje, Sankt Ib, Sankt Olavs og Sankt Mikkels i det nye rækkehuskvarter nord for Husmandsvej.
Grunden til navngivningen skyldes formentlig, at den daværende katolske kirke i Taastrup, Sct. Paul lå som nabo til bebyggelsen, og derfor ønskede vejnavneudvalget at markere at Sankt-kvarteret lå tæt ved kirken, men samtidig brugte man gode gamle danske helgennavne som Bendt, Olav, Ib og Mikkel.

Sct. Pauls kirke flyttede i 1995 op til en ny kirke i Høje Taastrup, med samme navn. Den gamle kirke på Køgevej er i dag koptisk-ortodoks kirke.

Sankt Benedikt

eller på dansk Sankt Bendt, blev født ca. år 480 i byen Nursia, en lille by i Umbrien, Italien. Barndommen tilbragte han sammen med sin tvillingsøster, den hellige Scholastica. Hvor barndomshjemmet stod, findes i dag kirken San Bernadetto (Benedikt på Italiensk).

Han blev sendt i skole i Rom, men han syntes ikke om sine kammeraters mangel på moral, og flygtede derfor ud til en klippehule i Aniodalen ved Subiaco for at være alene. Her opholdt han sig i tre år, klædt i en skindpels, og den eneste som vidste han var der var munken Romanus, der bragte ham mad, som han sænkede ned i hulen i en kurv.

Nogle hyrder opdagede ham, og troede at han var et vildt dyr, men de opdagede snart at at han var en hellig mand, og da det rygtedes blev han valgt til abbed (forstander) for et nærliggende kloster i Vicovaro. Munkene ville imidlertid ikke finde sig i hans strenge leveregler og forsøgte at forgive ham, først ved forgiftet vin, men da han gjorde korsets tegn over kruset gik det i stykker. Så prøvede munkene med forgiftet brød, men en ravn fløj væk med det og smed det på møddingen.
På helgenbilleder af Sankt Benedikt ses derfor ofte et krus der er gået itu og en ravn.

Efter disse giftforsøg vendte han tilbage til sin hule i Subiaco, men en masse mennesker flokkedes om ham, og det endte med at der blev dannet 12 klostre hvert med 12 munke under en abbed. Dette blev den lokale præst naturligvis misundelig over, og prøvede på alle måder at friste Benedikts munke.

Benediktinerorden

Derfor drog Benedikt i 529 til Monte Cassino i Campanien, mellem Rom og Napoli, hvor han byggede et kloster oven på ruinerne af et gammelt hedensk Apollotempel.

Han indførte nye klosterregler, og blev hermed grundlægger af hele det vestlige klostervæsen. Hans motto var: Bed og arbejd, og han sørgede bl.a. for at børnene fik undervisning på klosteret og at jorden omkring blev opdyrket.

Da han døde den 21. marts 547 var der 14 Benediktinerklostre, og omkring år 1300 var det blevet til over 30.000 i hele Europa. I Danmark var der bl.a. blevet oprettet klostre i Slesvig, Lund, Ringsted, Halsted på Lolland, St. Knuds i Odense og Skovklostret (Herlufsholm) ved Næstved. samt mindre klostre i Essenbæk, Veng, Sem og flere andre steder.

Benediktinerordenens klosterkirker danner ofte et latinsk kors, med små kapeller langs tværskibets østmur. Dette ses bl.a. på Sankt Bendts kirke i Ringsted, der er opført som klosterkirke omkring 1160, som ramme for Knud Lavards grav, og indviet til Sankt Benedikts ære.

Sankt Benedikts helgendag var før i tiden hans dødsdag den 21 marts men er senere i 1969 ændret til 11. juli. Han er Patriark for vestens munkevæsen, skytshelgen for benediktinere, lærere, gårdarbejdere, grubearbejdere, kobbersmede, skolebørn og døende, tjenere som har ødelagt deres herres ejendele, mod feber og betændelse, nyre og galdesten, forgiftning og trolddom. Siden 1957 skytshelgen for huleforskere og i 1964 udnævnt til Skytshelgen for Europa.