Historien om Sankt Olavs Alle

Hellig Olav med øksen

I vor alfabetiske gennemgang af historien bag kommunens vejnavne er vi nu nået til Sankt Olavs Allé, der ligesom de tre foregående Sankt-veje, ligger i rækkehuskvarteret nord for Husmandsvej i Taastrup.

Olav den Hellige

eller på dansk Sankt Olav eller Olai, blev født i året 995 på Ringeriket i Norge.

Hans far var Harald Grænske, en såkaldt småkonge, der regerede over et mindre landområde, og som var en efterkommer af Harald Hårfager.

Som barn og ung mand var han skrap til al slags idræt, og ingen var bedre end han til at skyde med bue og pil eller til at kaste et spyd. Allerede som 12 årig kom han med på sit første vikingetogt, og da han var 14 år tog han med til England for at røve og plyndre der. Han var som nævnt efterkommer af Harald Hårfager, så han besluttede at han ville hjem til Norge forr at blive konge over det samlede Norge.

På vejen hjem besøgte han Hertug Richard af Normandiet i Rouan. Denne var kristen, og under hans indflydelse lod Olav sig som 18 årig døbe i den kristne tro. Da han kom hjem var det et stærkt splittet Norge, delt mellem den danske og svenske konge samt talrige småkonger og jarler.

Han blev dog efterhånden hyldet på de forskellige småtingsteder som overkonge, ligesom han aftalte at han skulle giftes med den svenske konges datter.

Olav II Digre

Herefter er han i år 1015 reelt konge over hele Norge.

Han gik herefter kraftig til værks for at få kristnet hele Norge, og omkring år 1023 indførte Olav nye Kirkelove, kaldet St. Olavs Lov, som var gældende som en slags Grundlov i hele Norge indtil Reformationen i 1536 og senere.

I 1028 blev der stor uro i landet, fordi den danske konge Knud den Store var kommet til Norge med en stor flåde.Stormændene svigtede Olav, som må flygte til Rusland hvor han slår sig ned hos storfyrst Jaroslav.

I Rusland var han underlagt Jaroslavs nåde, og selv om denne tilbyder at han kan blive konge over Bulgarien, vil Olav hjem og slås for sin ret til tronen. Han beder til Gud og denne viser sig for ham i Olav Trygvassons skikkelse, som siger at han "Ved Guds hjælp skal tage tilbage til sit eget rige,som han har fået i arv". Rygter fortæller at Håkon Jarl er druknet, så landet har ingen høvding, så nu skal der handles.

Han vender tilbage til Norge i 1030, i troen på at skulle vinde sit land tilbage, men bliver ved Stiklestad mødt af en stor hær som stormændene har samlet. Olav forudser sin egen død, og siger til sin hær, "Jeg flygter ikke fra denne kamp. Enten skal jeg sejre eller falde i kampen, Kun Gud bestemmer hvad der er det bedste for mig".

I Slaget ved Stiklestad, bliver Olav såret og dør den 29. juli 1030. Hans lig bliver begravet tæt ved slagmarken, og snart begynder der at ske mirakler ved hans grav, så alle er klar over at han er en hellig mand. Han bliver derfor skrinlagt ved Højalteret i Domkirken i Nidaros, senere Trondheim, den 3. august 1031.

Olav den Hellige bliver erklæret for helgen i 1164 af pave Alexander III, og mange kirker bliver bygget til hans ære, bl.a. Sankt Olai Kirke i Helsingør, Helsingør Domkirke.

Sankt Olav er Norges specielle skytshelgen Løven i det norske rigsvåben bærer Sankt Olavs hellige økse i sine forpoter. Også billedskærere og Færøerne har Olav som sin særlige beskytter,

Hans helgendag er dødsdagen den 29 juli, og hans helgensymboler er en økse og hedenskabens drage som han træder på.